Side:Söedyrenes Naturhistorie.djvu/12

Denne siden er ikke korrekturlest

4


Knop i Enden, fynes disfe ve] at have nogen Lighed med de Æg eller Knopper, fom komme frem imel lem dem; imidlertid, da de yttre, rigtignok kuli fvage, Bevægelfer, maae de anfees for Folehorn* Hos den Art, vi her omtale, kan alligevel Folehor aienes Betydning vanlkelig overfees; thi uden at tale om, at de ere 6-—8 Gange faa lange fom Æggene med deres Stilke, faa yttre de desuden faa tydelige og mangfoldige Slags Bevægelfer, og kunne faa ftaerkt forkortes, at der ikke længere kan være ringefte Tvivl ora, at de ere virkelige Folehorn., Denne Art Corina forekommer oreralt ved Oerne om Bergen paa Fucus natans, fiddende næften, lige i Vandlkorpen i ftorfte Mængde.


2. Stipula ramosa. mihi.
An Hydra ramosa? O. Fabr. Fn. Groenl. Pag. 348.

Jeg betegner med dette Navn en Zoophyt, der vifer den ftorfte Lighed med Corina, men dog For» Jkjelligheder, der fynes at berettige den til at opfo res under en færfkilt Slægt* Her er nemlig Stil kens Bevægelighed, fom hos Corina var faa karak teriftilk, aldeles ophort, og der har dannet fig et ftivt, membranoft, übevægeligt Ror om denne Deel af Legemet» Herved gjor denne Slægt en tydelig og fkjon Overgang fra de nogne Polypcr eller Schweiggers Monohyla hydriformia til Coral lerhe eller famme Forfatters Ceratophyta tubu lofa, og nærmeft til Tubularia. Roret er langt, tyndt, meget forgrenet, opret ftaaende, og ftærkt dreiet eller udadboiet i Vinkler ne, hvor Grenene lobe ud; forovrigt er det, lige