Side:Söedyrenes Naturhistorie.djvu/18

Denne siden er ikke korrekturlest

10

Dyret ikke at have nogen fynderlig Secfands, da man. kan bringe Gjenfiande ligetil Öineue, uden at årt mærker noget eller viger af fin Vei; men da disfe Prikker -conftant findes hos alle af. denne Slægt (i det mindfie har de Arter, jeg bar iagttaget,- alle havt dem), og man tillige hos de flefte andre Gaftero- poder finder lignende; faa er deres Betydning fom Öineé, eller rettere, fom Rudimenter af Öine, alde- les ikke til at tage Feil af. Hos denne Slægt, hvor- omivi tale, fidde de nu umiddelbart paa Kroppen og rage ikke frem over den, hos andre, f. Ex. en for Dael Syekkebeboere, derimod. paa en kort Stilk ved Roden af Fölehornene; og endelig hos de fuld- komnefte Gafteropoder, Sneglene, paa Spidfen af de ftore Fölehorn, fom Swammerdam allerede har ud- förligen viilt os. Hos en norfk Art af Aplylia, hvilken Slægt, fom bekjendt, fader meget nær Sneg- lene, iagttog jeg Öinene, der fom to fmaa balvkugle- formige- Forhöininger fadde tæt foran det bagefie Par Fölehorn,: og beftode- af en [ort Kugle, der var udentil omgiven af en gjennemligtig Hud, imellem hvilken og Kuglen der fandtes en vandagtig Vædfke, Hos de flefte Galteropoder- har man faaledes fundet lignende prikformige Öine, kun ikke, efter Cuvier, hos Clioog Seyllæx: Hertil lægger Schweig- ger Ghiton, og jeg: troer, man endnu kan föie Doris øgBolycera til; hos hvilke Slægter jeg i det ringefte ikke har kunnet gjenfinde «disfe Organer,

"Langs ad Ryggen fées en fior Mængde (jeg har — talt 100—450) Gjeller, der ftaae meget tætte og op> reifte. Naar man böier dem frå hverandre, leer. man, atde: egentlig fidde paa Ryggens Sider; naar Dyret gaaer, feer det 'derimod ud fom omheleRyg-