Side:Söedyrenes Naturhistorie.djvu/19

Denne siden er ikke korrekturlest

11

gen, ogfaa midt» paa, vår befat dermed. + Det var mig ikke mueligt at befiemme,: hvor mange Rader de ftode i, ellør-om disfe gik paalangs eller paatværs. Af Form vare de ellers cylindrifke, medentil lidt fmalere og i den överfte Ende noget obtufe.

Foden er meget lang; Munden noget Mnabelfor- mig fremftanende med tykke Læber, og Mundaab- ningen felv er en Lærigderidfe, Man bemærker ikke nogen Fölehorn ved Munden,

Farven er overalt paa Krop, Hoved og Fod lys guulgraa; ligefaa det forrefte Par Fölehorn, undta» gen at de paa den Side, der vender opad, have en bred hvid Stribe efter deres hele Længde, De bas gefie Fölehorn. derimod ere lys brunröde og hare henimod den åverka Ende, en fmal hvid Stribe paa i den överhe Ende hvide med en. brun Prik. midt paa Yderenden, famt omgivne af en tynd:hvidagtig gjennemligtig Hud. - Bag Gjellerne ovenpaa dem ba gelte i en Spids udlöbende Deel af Kroppen fees en fmal hvid langslöbende Linie,.. Anus fidder. paa höire Side tæt bag det bagefie Par Fölehorn; jeg faae undertiden, at der af denne Aabning udkale- des brunagtige Excrementer, Dyrets Længde, Fö- lehornene uberegnet, fom ere 3 Tomme lange, ex omtrent å T., og den fiörfe Brede 4 T.; Gjellerne ere neppe faa lange fom Kroppens halve Brede.

Dette Dyr hæfter fig flundom fat med den ne- derfie Deel af Foden, ved at drage den ind i Mid- ten af denne Deel og faaledes bevirke et lufttomt Rum, og bevæger da Overkroppen frit omkring til alle Sider, fouderende med Fölehornene, Det fam-