Side:Söedyrenes Naturhistorie.djvu/57

Denne siden er ikke korrekturlest

49 fet og den forrefte Byéned ne 1øbende” Kant af Skallen, hvor den er tilluttet,

  • Indentil omtrent midt paa Skallen ere de tven-

de ftore Mulkler, en til hver Skål, fåfihæftede, hvor- med Dyret tilflutter Skallen; faafnart derimod disfe Sluttemulkler Mlappes, aabner Skallen lig igjen ved Hjælp af det brune elaftilke Ligament ved Laalet, der gaaer fra det ené til det andet Öres Eude, Naar Dyret er död, gaber derfor Skallen meget frærkt, En tynd Mulkel hæfter Kappen falt rundt omkring til Kanten af Skallen, *

Skallens Længde er 1—17 Tomme; Breden 1 T.; Foden er udftrakt en halv Gang til faa lang fom Skallen,

+ Denne Acephal findes 155 omkring kg ha den, ikke fafihæftet ved nogen Byslus, fom N at øroe. Harde den havt nogen faadan, vilde have viift fig, da jeg havde den i flere Dage leven- de i Söevand, Nogle Pectines, jeg paa famme Tid havde levende, hæftede fig, naar de vare 155 revne, [nart igjen falt til Karret ved at DE nye Traade,

Det Mærkeligfe ved dette Dyr var imidlertid de levende Bevægelfer, det undertiden gjorde i Van- det, Det er nemlig i Stand til at Ikyde fig, med den aabne runde Ende af Skallen foran og Laasen- den bagtil, meget hurtigt fremad pat Bunden, og det hver Gang isen Strækning af 2—3 Gange Skallens Længde. Naar det fualedes avancerer frem, ligger det [ædvanlig paa Siden; dog kan det oglaa, om det ligger paa Kanterne, bevæge lig ligedan; Dyret bruger 'til disfe Bevægeller ikke noget [ynligt Lem af Kröppen; men alene deu hurtige Tilfutning af