50
Skallen, hvorved Vandet i en Fart drives ud og faa» Jedes Röder tilbage igjen paa Dyret, f[aavellom og- faa Föletraadenes Bevægelfe, fynes at bevirke dette Spring. — Jeg kunde nemlig ftedfe i Porveien mær- ke, naar Bevægelfen kulde finde Sted; thi da böie- de alle Föletraadene lig til den Side, -hvorhen: Dy- ret vilde Ikyde lig, og derpaa, i det famme da Skals len rafkt tillukkedes, bevægede de fig igjen meget hurtigt tilbage og ligelom födte fra.
Lignende Bevægeller har Home (Lettures om comp. Anat, p. 130) oblerveret hos Öfters, der ved hurtigt at tilllutte Skallen fkulle kunne f[pringe tem- melig höit. Hos nögle [maa Pectines (P, triras diatus og tigerinus, Mill.) fandt jeg oglaa næ fen famme Slags Bevægelfer. |.De (prang nemlig paa famme Maade nogle Gange. faa langt fom Skal-
- len, og det i alle Directioner, da Bevægelfen hos
Lima derimod beftandig fkede i Retningen modfat "Laalet. Hos Pectines fynes ikke Föletraadene, fom herjere færre og fvagere, at hjælpe noget til Bevægellen. Fremdeles, Ikjöd Lima fig altid frem: langs Bunden; derimod gjorde Pecten triradiatus . undertiden flere Hop paa eengang og det ogfaa et godt Stykke op i Vandet, - Hvad, Miiller fortæller om Pectines, at de kunne fpröite Vandet fra fig å en Længde af 2 Alen, mærkedes ikke noget til hos Lima,
Dyret kan ikke ganfke tillukke Skallen, men denne gaber noget overalt (undtagen naturligviis paa Laasfiden), dog meft paa den bueformig runde Side. ; Föletraadene, lom hænge ud rundt om, ere i en beftandig Bevægelle, og trække fig ved Berö» relle frax tilbage; endnu mere föllom er Foden,
