Side:Sagen - Digte efter det Græske og Latinske.djvu/61

Denne siden er korrekturlest
49

Ynd, Thalia! min Harpes Toner,
O, hæv mod Skyerne min Sang ,
Og rundt om Jorden lyde Strengens Klang!
Den lyde om de friske Laurbærkroner,
Og om den stolte Sejerskamp,
Som under Sved og Stöv og Damp
Asophichos ved dig har vundet!
Din Haand har Krandsen om hans Tinding bundet
Flyv, Ekko! flyv med Lynfart ned
Igiennem Underverdnens Huuler,
Hvor Mulmet Proserpines Trone skjuler,
Hvor Alt omhvælves af en dödstill’ Fred.
Der til hans Fader, Kleodam, du sige,
At her paa Jorderige
Hans Sön gik bort i Sejersdands
Fra Kampens Plads med eviggrönne Krands
Paa Lokkerne , som bölgende omsvæved’
Den unge Barm, der stoltelig sig hæved.