Side:Sanskrit og Oldnorsk.djvu/42

Consonanter:

Gutturale	क	k,	ख	k῾,	ग	g,	घ	g῾,	ङ	n;
Palatine	च	ć,	छ	ć῾,	ज	ǵ,	झ	ǵ῾,	ञ	n;
Lingvale	ट	ṭ,	ठ	ṭ῾,	ड	ḍ,	ढ	ḍ῾,	ण	ṇ;
Dentale	त	t,	थ	t῾,	द	d,	ध	d῾,	न	n;
Labiale	प	p,	फ	p῾,	ब	b,	भ	b῾,	म	m;
Halvvocaler	य	j,	र	r,	ल	l,	व	v;
Sibilanter og Aspiration	श	s̓,	ष	s̔,	स	s,	ह	h;

क्ष betegner ks̔, og ज्ञ ǵn.

Anm, Tegnet (῾), sat over et Bogstav, betegner, at en h-Lyd høres efter Bogstaver, g῾ f. Ex. udtales som gh i Ordet: Baghoved, d῾ som dh i: Ladhed. ć betegner den Lyd, som Tydskerne udtrykke ved tsch, de Franske ved tch, de Engelske ved ch; ǵ den Lyd, som Tydsk. betegne ved dsch, de Fr. ved dj, og de Eng. ved j. Punctet under Lingvalerne beteger, at de udtales ved at lægge Tungen langt ind under Ganen. s̓ synes at betegne en Mellemlyd mellem sch, s og h; s̔ er Tydsk. sch, de Fr. ch, de Eng. sh.

Blandt Vocalerne regnes ṛ og ṝ, hvilke de Franske og Engelske pleie omskrive med ri og rî, men som synes blot at have været udtalte ved en dirrende Bevægelse med Tungen, ledsaget af en dunkel Lyd.

De smaae Forandringer i Formen, som nogle Consonanter ere underkastede, naar de forbindes med andre, ansees det overflødigt her at anføre.