Behandlingen af de moralske Spørgsmaal, der blande sig i al menneskelig Virksomhed, maa henvises til den Plads, hvor deres Løsning egentlig hører hjemme.
Denne Tankegang har dog kun liden overbevisende Kraft, da Hensigten med Videnskabernes Afgrændsninger kun er at lette opfattelsen af det Sande, hvorfor Hegnet maa udvides, naar det er til Hinder for Udsigten til at se Sandheden hel og uforvansket. Hvad der handles om, er heller ikke at gjøre den politiske Økonomi til Middelpunktet for de sociale Videnskaber, men at give den en saadan Retning, at man ikke ved Grundbegrebernes Dannelse afviser en Klasse af Betragtninger, hvis Udeladelse leder til urigtige Følgeslutninger.
For det Andet, at skjønt Nationalrigdommens Forøgelse i sig selv ikke er det samme som Udbredelse af Almenvelstanden, saa finder der dog, under Tingenes naturlige og sædvanlige Gang, det Forhold Sted mellem disse tvende Fremskridt, at den første kraftig vil bidrage til den anden. Det vil ikke lettelig kunne ske, at i et civiliseret Samfund og under Samfundsvilkaar, der tilstede Enhver fuld Raadighed til at anvende sine Kræfter, som han finder tjenligst, Produktionen skulde stige og Nationalformuen tiltage, uden at virkningerne heraf paa en velgjørende Maade skulde strække sig ud over det hele Samfund eller dets store Flerhed.
Grundtanken heri er ubestrideligen sand, og var dette ikke saaledes, saa vilde den nyere økonomiske Lære, der stiller Produktionens Forøgelse i Spidsen for sine Formaal, være af tvivlsomt praktisk Værd. Uagtet en Dom af den Udstrækning, at den omfatter ikke blot en Nation, men Indbegrebet af alle Nationer, der paavirkes af de europæiske Bevægelser, ikke paa meget nær kan passe paa alle dens underliggende Dele, saa staar det dog fast som
