standse det Vilkaarliges Fremmarsch: Alle tyske Filosofer ere nemlig enige deri, at man ved den rene Spekulation kan frembringe den objektive Sandhed, eller i det mindste bestemme det, som bør være; Alle ere delagtige i den Antagelse, som vi have betegnet som tilhørende den tyske Filosofis Væsen; men de, som nærme sig mere til Kants Synsmaader, indsnevre, som vi senere skulle se, Postulatet inden en meget snevrere Cirkel.
Den Hypothese, som Tysklands Filosofer hinsides Fjeldene[1] opstille, er en ganske dristig Hypothese, især naar det gjælder en Gjenstand, som enhver kan kontrollere og undersøge; imidlertid behøver man i Filosofien som andensteds bare at fremføre noget høist Besynderligt og at gjøre store Løfter for at imponere og vække Opmærksomhed; og derfra til Seieren er der bare et Skridt, en Seier, som dog uden Tvivl vil være noksaa forbigaaende, hvilket ogsaa tydelig fremgaar af Faserne i den tyske Filosofi, hvor det har været nødvendigt altid at øge Løfterne for at kunne standse den tiltagende Ligegyldighed og Afsmag. — Nægt bare Tilværelsen af en ydre Virkelighed, og man vil — deri finde en høi Visdom; gjør Fordring paa at vide Alt, og du vil blive beundret. —
Naar de tyske Filosofer saaledes mene at vide Alt gjennem en umiddelbar Aabenbaring, naar de tildele Spekulationen alene Evnen til at frembringe en sand Viden og saaledes lægge Alt ind i den personificerede Abstraktion, Fornuften, hvad gjøre de saa af Erfaringen? Ja, se det er et Spørgsmaal, om hvilket man med Lethed vilde kunne skrive tykke, overordentlig filosofiske Bøger, og alligevel et Spørgsmaal, som det er umuligt at løse. Dette er det Punkt, hvor
- ↑ Forfatteren betegner gjentagende de tyske Filosofer som les philosophes ultramontains. (Oversætterens Anmærkning.)
