kontrolere Tolkenes ofte mislige Tolkning, og saaledes blive til mere Gavn for Folket.“
Hammerfest Sogn. Aall, nu Præst i Brunlaunæs, var i mange Aar Præst i Hammerfest Præstegjeld og Provst i Provstiet efter Rode. Ogsaa han kom til samme Anskuelse, og lagde sig ivrigen efter Sproget.
Loppen Sogn, Side 139. I Sognets Skoleprotokol for 1841 er under 6te Juni om förste Skoledistrikt anfört fölgende:
„Til Hinder for Oplysningen er, at Skolelæreren er norsk uden at forstaa Lappisk, da dog den halve Del af Ungdommen ere Lapper.“
Under 10de August hedder det om Loppens andet, lappiske Skoledistrikt: „At denne Del af Præstegjeldets Ungdom staar tilbage, har sin Grund i at Befolkningen her næsten ganske er lappisk, og hidtil har været oplært i norske Læreböger uden at forstaa Noget af hvad de med Besværlighed har lært udenad. Jeg nærer Haabet om, at naar det store Savn af Læreböger i det lappiske Sprog efterhaanden afhjælpes, saa vil ogsaa Oplysningen iblandt Sognets Lapper efterhaanden forbedres.“
Omendskjönt Lappernes Antal i Hasvig Annex ikke er stort, saa havde dog Sognepræsten, Lassen, nu Præst for Aafjord Menighed i Trondhjems Stift, ogsaa her anseet det nödvendigt at Undervisningen sker i deres Modersmaal iblandt den tilvoxende Ungdom, som begynder at söge Skolen.
Den i Sommer i Loppens Menighed ansatte Præst har allerede i Breve vidnet om den Hindring, som Mangel paa Sprogkundskab lægger ham i Vejen for hans Virksomhed.
Provstiets fjerde Sognekald bestaar af de tvende Fjelddistrikter Karasjok og Kautokeino, samt af de tvende
