dervise den lappiske Ungdom til deres Daabs Pagtes Bekræftelse.
Skjervö Sogn. Side 235, 236. Indsendelsen af Folketællingslisterne for Aaret 1845 ledsagedes med fölgende Bemærkninger af Sognepræst Qvale:
„Uagtet Undervisningen i Skolerne i en lang Række af Aar har været givet paa Norsk, saa have dog ikke alle opfattet det norske Sprog, og alt for ofte har det været Tilfældet at Börnene og Ungdommen have lært udenad de norske Læreböger uden at have forstaaet dem, og især er dette Tilfældet med Qvindekjönnet.“
Den 6te November 1846 afgav atter Sognepræsten fölgende Erklæring:
„Endskjönt, som allerede for bemærket, i meget lang Tid, det norske Sprog har været benyttet i Skolerne og ved Konfirmations-Undervisningen, har dog det lappiske Sprog saaledes vedligeholdt sig iblandt Lapperne, der udgjöre omtrent den halve Befolkning, at det maa være udenfor al Tvivl at det vil være saare önskeligt og gavnligt at Præsten forstaar det lappiske Sprog. Besidder Præsten ved sin Ankomst hertil ikke Kundskab i Sproget vil dette betydelige Præstegjeld give ham saa mange Forretninger at han længe vil savne den nödvendige Tid til Studiet af dette Sprog.“
Senjens Provsti. Lenvig Sogn. Side 144 udviser, at Sognepræsten Hall duskede og gjorde sig Umage for at erholde en Skolelærer, der var kyndig i det lappiske Sprog; selv havde han oversat nogle Religions-Spörgsmaale og Svar i Lenvigs Dialekt.
Saltens Provsti. Foldens Præstegjeld. Side 175, 176. De nomadiserende Lapper i Præstegjeldet söge hen til de nærmeste svenske Præster paa Grændsen, af hvilke alle de norske Lappers Forretninger ske paa Lappisk.
