Side:Sendebrev om samer.djvu/19

Denne siden er korrekturlest


Bodö Præstegjeld. Side 186, 187 har Sognepræsten vist Nödvendigheden af at Præsterne i disse Egne kunne Lappisk, omendskjönt de i Bodö Præstegjeld sig opholdende Lapper tale og læse det norske Sprog.

Skjerstad Præstegjeld. Side 239 bevidner Sognepræsten, at der ere Lapper i Sognet, der ikke kunne Norsk.

Saltdalens Præstegjeld. Side 168, 240 ligeledes.

Hammeröens Præstegjeld. Sognepræsten, Hr. Koch, der var Medlem af Stortinget, bevidnede, at om end Lapperne i mange Egne af Nordlandene kunne tale paa Norsk om materielle Gjenstande, saa, naar Talen blev om aandelige Ting, kunne de ikkuns udtrykke sig paa deres Modersmaal.

Ofotens Præstegjeld, Side 243, 244. Af Lappebörn gives omtrent 120 skolepligtige, der undervises og konfirmeres i det norske Sprog. Da Lapperne altid betjene sig af deres Modersmaal, have Börnene, som indtil en 15 Aars Alder ikke komme i Berörelse med de norske Indvaanere, ondt for at forstaa og for at forklare sig over Religions Gjenstande paa det norske Sprog, hvorfor det maa erkjendes, siger Sognepræst Iversen, at deres Kristendoms Kundskab for en stor Del kun er en mekanisk Udenadlæsning. Og selv denne bliver kun saare tarvelig, saa at man med Grund kan sige, at de staa meget tilbage med Hensyn til Kundskab. Naar en dygtig Skolelærer var fuldkommen hjemme ogsaa i deres Sprog og heri forstod udforligen at forklare Læregjenstandene for sine Elever, vilde det bidrage særdeles meget til Lappernes bedre Oplysning.

Lödingens Præstegjeld; Side 247. For at bibringe Lappefamilierne den nödvendige kristelige Undervisning,