gers Udgivelse blev i Aaret 1826 til Kirke-Departementet indgivet et Forslag til Oplysningens Fremme iblandt Lapperne, hvortil Bestyrelsen var foranlediget ved Hans Majestæts umiddelbare Opfordring. Da Biskop Krogh ansaa det for tvivlsomt om Lapperne vilde söge det forenede norsk-lappiske Seminarium paa Trondenæs antydede han Hensigtsmæssigheden af at flytte det lappiske Seminarium til Östfinmarken. Kirke-Departementet paalagde Hr. Biskoppen at indkomme med bestemt Forslag, ledsaget af Overslag over Omkostningerne ved Skolebygningers Opförelse, Læreres Lönning, Elevernes Underholdning m. m. Fremdeles udbad Departementet sig af Biskoppen Underretning om, hvorvidt Sognepræst St. maatte være villig til at sörge for Dannelsen af en duelig Lærer o. s. v. Biskop Krogh afgik imidlertid ved Döden forinden han havde indladt sig videre paa Sagen, angaaende hvilken Departementet derfor alene kunde modtage min Formening. Det lappiske Seminariums Adskillelse ifra det norske fraraadede jeg fornemmeligen af fölgende Grunde:
”Ved saaledes at afsondre Lapperne og udelukke det lappiske Folks Lærere og Lærlinge fra Samqvem med og fra Paavirkninq af den mere dannede Verden, vilde man hemme ethvert Fremskridt til Kultur, banlyse for evig al sand kristelig Oplysning fra Finmarken, at en saadan Afsondring følgeligen vilde noget nær være en aandelig Tilintetgjørelse. ”Og udhævede jeg Nødvendigheden af at de paa Seminariet dannede lappiske Skolelærere vare kyndige i det norske Sprog,” Seminariet burde derfor indtil videre forblive in statu qvo, og at der burde sörges for dets Fuldkommengjörelse ved at lade dets vordende lappiske Lærere bibringe videnskabelig Dannelse endog ved Universitetet.“
