Side:Sendebrev om samer.djvu/28

Denne siden er korrekturlest

Indehavere. Departementet har dog saa meget mindre fundet nogen Betænkelighed ved i saa Henseende i det Hele at holde sig til Sognepræst St.s Forslag, som det ikke alene maa forudsættes at han fremfor nogen anden er nöje bekjendt med Forholdene paa de forskjellige Steder, men ogsaa den foreslaaede Kundgjørelses Form vil levne Adgang til at tage et forskjeliigt Hensyn til Sprogkundskaberne, eftersom den lappiske eller qvænske Befolkning er talrig eller ikke i Forhold til Stedets övrige Folkemængde, og det derhos ikke kan skade, men tvertimod med Hensyn til den forventede almindelige og udbredte Interesse for disse Sprogs Studium iblandt Theologerne, maa anses gavnligt at mange Kald ere nævnte, om end deriblandt findes enkelte, hvor det maaske kunde forsvares næsten at se bort fra hint Befordringshensyn, t. Ex. fordi den lappiske eller qvænske Befolkning maatte befindes at være liden eller at burde og uden Vanskelighed at kunne modtage Undervisning i det norske Sprog. Til paa Forhaand at skjælne saadanne Kald fra de övrige til nærmere Underretning for kommende Ansögere savner Deportementet de fornödne detaillerede Oplysninger, som derimod i Tilfælde ville i Fremtiden kunne tilvejebringes, forinden vedkommende Embeder kundgjøres ledige.

Havde nu Provstens Tid tilladt ham at gjöre sig bekjendt med Departementets trykte Beretning, saa vilde han jo af samme have erfaret, at der ikke alene i en Række af Aar gjentagne Gange har været anstillet alle mulige Undersögelser, men af ovenstaaende Ord vilde han jo ogsaa have erfaret, at Departementet ikke alene har erklæret ikke at ville tage ubetinget, ikkuns et særligt Hensyn til Sprogkundskaaen, men at det ogsaa „fremdeles“ agter at vedblive med disse Undersögelser paa den