gens dvrige Medlemmer tiltraadte underdanigste Indstilling af 12te Februar 1848 var vel begrundet og vel beföjet og at den Kongelige Resolution af 24de Februar er meget heldig og af megen tilsvarende Nytte og af ubetinget Nödvendighed, er allerede mere end tilstrækkeligen i denne Opsats godtgjort, godtgjöres af Folkets Historie siden 1710, godtgjöres af Proponentens Fremgangsmaade og Virken saavel i sit Embedsdistrikt som i Tinget, skal Enhed i Folkets Undervisning nogensinde kunne opnaaes. Ved sin Ankomst til sit Embedsdistrikt behövede Proponenten ikkuns at være der ligesaamange Dage som begge hans Formænd, saavel i Præsteembedet som i Provsteembedet, havde været der i Aar, for d. 16de Marts 1846, at erklære samtliges paa respektive ti og otte Aars Erfaringer grundede Fremgangsmaade: „Folkets Undervisning i Modersmaalet, at hindre baade Kristendoms-Kundskab og almindelig Dannelse!!“ Den 21de Juni samme Aar afgaves en modsat Tilstaaelse (Side 233). Den 7de Juni 1848 holdtes Foredraget i Tinget, hvilket fandt Bifald hos Stortingets Pluralitet.
Det var i Aaret 1710[1] at Kong Fridrik IV begyndte Missionsværket i Nordlandene og Finmarken, som efter 138, siger og skriver et hundrede otte og tredive Aars Forlöb endnu ikke er fuldendet, fordi dette Folk stedse har været prisgivet vilkaarlige, uforstandige og afsexlende Behandlinger. Hvad som har været paabegyndt er aldrig blevet fortsat, modsatte Anskuelser have ideligen gjort sig gjældende og nedrevet hvad der har været begyndt at opbygges, en Skjæbne, som Proponenten og tolvte Stortings Pluralitet igjen bereder dette Folk trods 138aarige Erfaringer og Vidnes-
- ↑ Side 317 og følgende.
