Kirkens klokke eksisterer ogsaa endnu. Den brukes som gaardsklokke paa gaarden Skipperud, vestre.
Omkring 1780 var Skaugs kirke blit saa forfalden, at man maatte ophøre med at holde gudstjenester der. Men helt ødelagt blev den vel neppe før i begyndelsen av det 19de aarhundrede.
I kaldsboken og i den røde bok omtales endnu en 3dje
kirke, „Viflastada kirkja“, som har staat paa vestre eller østre
Vister. Den blev benyttet i den katolske tid og er maaske nedlagt
allerede før reformationen.
Der fortælles fra begyndelsen av forrige aarhundrede, at der hver morgen kom en drage, som la sig om taarnkraven paa kirken her, og at den hver aften fløi til „Karterudaasene“, hvor den opholdt sig om natten. „Min bedstemor“, siger fortælleren, „var den gang hos stedets prest, og hun fortalte, at hun oftere hadde set dyret. Dets skikkelse var som en slange, men det hadde vinger, og saa hadde det man og lugg som en hest. Saalænge det opholdt sig paa kirken, holdtes ikke gudstjeneste der. Tilsidst blev den skutt med en jernpil“.
Da kirken blev restaurert sidst, fandtes paa kirkeloftet et skelet av et dyr — det lignet en hvals —, 1 meter langt og 1 meter tykt. Det blev av sogneprest Leganger indsendt til Folkemuseet paa Bygdø sammen med Skiptvets gamle altertavle og lysekrone — de sidstnævnte ting blev dog kun utlaant.
Der er en liten dam nede i skogen øst for kirken (nordenfor veigrinden til gaarden Mørk). Den har altid stygt, brunt vand, og det siges, at grunden dertil skal være, at den skutte drage faldt ned fra taarnet i dammen, og at der saaledes kom drageblod deri.
Dammen kaldes endnu Dragehullet.
