Paa julebordet ser vi ikke mere til den omtalte kakerue. Lysene er forlængst fortrængt av lamper, som nu besørger belysningen.
Maten er dog for en del den samme slags, saaledes ribbe til julekvelden. Men en hel del retter har dog blit lavet efter bymæssige forskrifter. Drikkevarene har avtat ikke saa litet; saaledes er hjemmebrygget maltøl en sjeldenhet.
Julehefter til julelæsning blir det kjøpt en del av. En mængde julekort blir sendt og mottat med paaskrevet julehilsen.
Man kommer i vore dage sammen til større juletræfester, likesom de forskjellige lag og foreninger faar istand festlige sammenkomster.
er det ikke noget særlig at merke med hensyn til de forberedelser, man gjorde til disse. Det har dog været skik at skyte med pistoler paaske- og pinseaften i anledning høitiden. Denne skik er nu avlagt.
Derimot gjorde man langt større forberedelser til St. Hans. Til St. Hans foretok man hovedrengjøring og pyntet med bjerkeløv inde i huset. St. Hans-aften samledes ungdommen etsteds ute i det frie til lek og dans og anden moro. Da brændte man store baal, og for rigtig at faa flammen i veiret satte man ild paa tomme tjæretønder. At brænde St. Hansbaal blev derfor almindelig kaldt at brænde „tjerukvartel“.
Det er fremdeles saa, at St. Hansdag holder sig som et slags festdag. De gamle skikker med at brænde St. Hansbaal og at ungdommen morer sig med lek og dans ute i det frie St. Hans-aften har gaat mere og mere av bruk. Som en erstatning for dette kommer man sammen paa basarer, som ofte blir avholdt ved St. Hanstider.
Naar guttebarn var til daaben, skulde det være to pikefaddere og to mandsfaddere, ved pikebarns daab en pikefadder og tre mandsfaddere. At løse hatten av barnet blev kaldt „aa halde paa“.
Før ofret fadderne ved barnedaab. Ved guttebarns daab gik man under ofringen i følgende orden: Først den ene pikefadderen,
