Fra gammelt har det værer skik at spise onnegrøt efter onnene, saaledes efter vaaronn, slaatonn og skuronn. Onnegrøten bestaar ogsaa av fløtegrøt.
Langfredagen skal man spise erter til middag.
At ha juletræ har været skik, saa langt tilbake gamle folk kan huske.
Sætte op kornband paa laavebroen og i trær ved husene er skik den dag i dag. I det senere sætter man ogsaa kornband paa gravene.
At gaa julebuk er skik fremdeles.
En nu avlagt skik var, at skøieragtige gutter gik rundt i grænden natten mellem 1ste og 2den dag jul og maaket gjødsel ind gjennem fjøsgluggen og ind i fjøset igjen, saa at budeien fik et stort træv med at maake ut igjen om morgenen.
{{venstre|har i ældre tider været velkjendt her i bygden. Han var liten med graa klær og rød toplue. Men han var tung. Saaledes fortælles det, at det maatte to hester til for at dra bort en nisse, som var fundet død engang. Bedst var det at holde sig tilvens med nissen. For han kunde være en god hjælper for dem, som var snille mot ham, men fik en nissen til uven, saa var det uheld og motgang at vente sig.
Nissen holdt sig meget i fjøs og stald. Særlig la han sin elsk paa graa hester og graa kuer. Disse stellet nissen for, saa de altid var fete og trivelige. For dette skulde han ha julegrøt, og enkelte steder gav de ham ogsaa et par skindbukser. Da syntes han, det var rigtig fint. Saaledes skal nissen paa Skjelle ha sagt: „Bukser har je utav gult bukkeskinn, staa litt utifraa me!“
Nissens hjemsted var egentlig i fjeldet, men det ser ogsaa ut, som enkelte nisser bodde under jorden. Han skulde eie mange penger og hadde mange hester og kuer. Alle hans husdyr var graa. Kuene hans hadde bjelder allesammen. Han var baade braasint og langsint. To nisser røk av og til sammen i slagsmaal.
