-
Utsæd i tønder: Rug 1⁄2, byg 1⁄2, havre 10, erter 1⁄4, poteter 4.
Husdyrhold: 2 hester, 9 kjør, 6 faar og 1 svin.
Ældre skriveform: Rud 1400 — Rudt 1600 — Røed 1723. Uttales: Rø.
Gaarden har, efter hvad der berettes, været i samme slegts eie i flere hundrede aar og har indtil første halvdel av forrige aarhundrede været brukt sammen med en av Høiegaardene i Eidsberg, som mulig kan ha tillagt Rød som underbruk. Til gaarden Rød hørte tidligere ogsaa Finsrud, Aslachsrud — mulig ogsaa Bøierud (Børud) og flere gaarde paa Rud. Disse gaarde skal være frasolgt Rød og faat navn efter eierne.
Omkring 1800 eiedes gaarden av Christian Svendsen Høie. Ved dennes død 1835 beholdt enken Anne Clementsdotter den halve gaard, mens den anden halvdel overgik til sønnen Syver Christensen Rød. Efter dennes død overtok hans søn Andreas Syversen Rød hele gaarden, som igjen har overdraget den til sin søstersøn Johan Liverud, som er nuværende eier.
Man antar, at den søndre del av hovedbygningen paa Rød skal være den ældste i bygden — antagelig omkring 400 aar gammel. Den nordre del av bygningen skal være tilbygget av Andreas Syversen Røds oldefar, Svend Svendsen Rød, for ca. 200 aar siden. For ca. 65 aar siden fandtes der endel blyvinduer i 2den etage, men er disse da blit ombyttet ved en foretat restaurering av bygningen. Mellem vinduerne paa sydsiden var der indtil for ca. 60 aar siden fæstet en tavle (høisædetavle) med billede av kong Salomo og andre bibelske billeder.
Av historie, som knytter sig til gaarden, kan nævnes, at i 1814 var et par kompanier saakaldte Bergenhusere stationert der. Gamle Syver Rød har fortalt, at de kokte sin mat i bryggerhuset i en gammel „kjone“ og i fjeldkløfter oppe i aasen. De fik utlevert fra gaarden havremel, kjøtt, flesk og ubrændt kaffe, som de kokte i en gryte og spiste som suppe.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Olaus O. Dahl. Indmark ialt 280 maal, hvorav 106 maal aker og 174 maal kunstig eng.
