Herredets nuværende navn, Skiptvet, blev i ældre tider skrevet paa høist forskjellige maater. Almindeligst skrev man dog enten Skygþveit eller Skipþveit. Den første av disse former er den ældste og blev særlig brukt i middelalderen. Men senere forekommer begge disse former ved siden av hinanden. Nogen sikker forklaring av navnets betydning kjendes ikke. I daglig tale uttales det som „Sjættve“.
Skiptvet har været bebygget allerede i stenalderen. Men i den første tid har nok bebyggelsen været noksaa tynd. Den har antagelig indskrænket sig til en del enkle og spredte bosteder, særlig langs Glommen; ti her har man gjort de fleste stenalderfund. Dog har man ogsaa i den vestlige del av bygden fundet en gammel boplads fra stenalderen. Paa Aaleskjær ved Glommen er der 2 gravrøiser fra bronsealderen, og paa Borgaas ved Solberg findes ruiner efter en saakaldt „bygdeborg“ fra den samme hedenske tiden. I den yngre jernalder eller vikingetiden ser det ut som at bebyggelsen har spredt sig ut over den største del av herredet. En utsending fra universitetets oldsakssamlinger har i den sidste tid fundet ca. 100 gravhauger her i bygden, og han antar, at de fleste av disse skriver sig fra vikingetiden. Dette har sin særlige interesse, da man som bekjendt ellers i amtet har fundet forholdsvis faa spor fra denne tid.
I den ældre middelalder hørte Skiptvet under Vingulmark. Senere blev denne landsdel ogsaa kaldt Østfold, da den laa paa østre side av Foldenfjorden (den nuværende Kristianiafjord). Paa vestsiden hadde man Vestfold.
Under Haakon den gode blev landets kystdistrikter inddelt i skibreder (skipreiða) og Skiptvet utgjorde da sammen med det nuværende Spydeberg herred et skibrede, som kaldtes Vimar eller Vimum. Senere blev skriftformen ændret til Veme, Vemme eller Vembe.
