I 1835 holdtes der i herredet 264 heste, 1080 storfæ, 825 faar og 99 svin. Husdyrholdet har øket nogenlunde jevnt — naar undtas tiaarsperioden 1890—1900, da det viste en ubetydelig tilbakegang — undtagen for faarenes vedkommende.
I 1907 holdtes 462 heste, 2226 storfæ, 94 faar og 170 svin. Den sidste opgave er imidlertid misvisende, da denne er tat 31—12, for de fleste svin blir jo i regelen nedslagtet før jul.
Hvad kvægavlen angaar, saa er denne nu kommet i god gjænge. Efterat det første dyrskue i 1889 blev avholdt her, blev der lagt mere an paa en systematisk opdræt end før, men først i 1894, da den første kvægavlsforening blev dannet, tok opdrættet en større fart til fordel for rødkollerne og er disse nu saatsige eneraadende.
Der virker nu fire kvægavlsforeninger i herredet og har disse flere bra okser, deriblandt 1ste præmieoksen „Jack“, hvorefter der falder et godt og kraftigt avkom. Der virker ogsaa en kontrolforening, som omfatter 21 besætninger.
Med hensyn til avdrætten, saa har man i de sidste aar gaat mere over fra hjemmetilvirkning og til melkesalg, saa disse nu antas at staa jevnbyrdige.
Efter lensmændernes femaarsopgave omkring 1870 solgtes der ca. 4200 kg. smør. Prisen opgives til kr. 1.60 pr. kg. Av melk og ost solgtes intet.
Den aarlige gjennemsnitlige melkemængde pr. ko utgjorde i 1865 1000 potter. I 1910 utgjorde den 1900 liter pr. ko.
