Omkring 1800 stod oplysningen i Smaalenene neppe lavere end ellers i landdistrikterne, men snarere omvendt. I Bassø’s beskrivelse over Rakkestad sorenskriveri 1796 heter det, „at alle kunde læse i bok, baade unge og gamle, og de fleste skrive og regne“. Om Eidsberg oplyses derimot, „at ingen lærer at regne og meget faa at skrive“, hvilket ganske visst ogsaa gjaldt Skiptvet, hvor der endnu er en del ældre, som har vanskelig for at skrive sit navn. Ogsaa med hensyn til lærerkræfter var det smaat. Saaledes hadde en av lærerne i 1862 — Chr. Iversen — ingensomhelst utdannelse, men siger sogneprest Kjøning, „han antages brukbar“.
Av skolevæsenets arkiv sees det, at en skolekasse for Skiptvet blev oprettet i aaret 1789 av halvdelen av de i kirken indkomne tavlepenger. Hvor stort dette beløp var, nævnes ikke noget om, men at det ikke var noget betragtelig beløp, kan man slutte sig til av de senere indkomne tavlepenger, da disse i femaaret 1799—1804 kun utgjorde 34 riksdaler.
I denne tid virkede der 2 omgangsskolelærere i bygden med en aarlig løn av 16 à 18 rdlr. I 1808 oprettedes en 3die omgangsskole, hvis lærer — paa grund av skoleklassens uformuenhet — tjente det første aar foruten løn og det andet aar for halv løn — 9 rdlr. Almuens bidrag til skolekassen blev paa denne tid utlignet med 7 skilling pr. skylddaler for gaardmænd, og for husmænd, tjenere og konfirmerede børn 8 skilling av hver mandsperson og 4 skilling av hver kvindeperson. Budgettet for dette aar utgjorde 54 riksdaler. I 1845 oprettedes en 4de og i 1857 en 5te lærerpost, og var skoleskatten paa grund herav steget, saa den i 1859 blev utlignet med 48 skilling pr. skylddaler.
I 1860 gik samtlige omgangsskoler over til faste skoler, som holdtes i leiede lokaler indtil 1863 og 64, da skolehus blev bygget.
