«Kjend hinanden i 7 Aar, og gifte Dere
saa, hvis Dere ikke har tabt Lysten.»
«Aurora har altid vært det snilleste Barn, Forældre kan ønske sig,» vedblav Ingstad sagtmodigt. «Men husk, hun er saa ung, knapt 17½ Aar, og nu skal hun jo forlade sit Hjem for bestandig.»
Han vented lidt, men da Riber bare stod og knurred, fortsatte han i halvt spøgende Tone: «Du maa bære over med hende, Riber, hvis der skulde komme noget i Vejen. Det er ikke nogen Spøg, skal Du vide, at skulle ud paa Langtogt med en gammel Sjøulk som Dig. Stakkels Liden.»
«Begynder Du nu ogsaa paa den samme Lektie,» sa Riber irriteret. «Andet har jeg ikke hørt i hele Dag, ligefra vi satte os til Bords, og alle Onklerne og Husvennerne begyndte at flæbe og snuse sine Taler ud af sig. Hvad tænker de paa, de Stortosker? Aurora maa jo ha faat det Indtryk, at nu skulde hun udleveres til Bøddelen.»
