Cap. 54. Geirstadir. Da man paa Agder letteligen, foruden Holt (see foran), ogsaa fandt et Sogn af det Navn Gjerrestad, og da man ei kjendte noget Sted af samme Navn paa Vestfold, saa faldt man strax paa, at Gjerrestads Prestegaard maatte være det gamle Kongesæde Geirstadir, hvilket man, til Trods for al Historie, ei tog i Betænkning at fremsætte som Noget, der var hævet over enhver Tvivl; — og dog har man i den skjønneste og meest befolkede Deel af Vestfold, nemlig i Tjølling Sogn (de Gamles Skíringssalr) en langt betydeligere Gaard af Navnet Gjerrestad, som i et Document fra det 14de Aarhundrede findes skreven Geirstadir (á Geirstadum), imedens derimod Gjerrestads Præstegaard altid skrives «á Giriksstadum og Gerixstadum.» Geirstad maa have grændset til Søen, hvilket af «Þáttr Olafs Geirstada Álfs» er heel tydeligt; dette sees og af den ældgamle Fortælling «Af Upplændinga Konnúngum,» hvor det heder: «Gudrødr enn gøfugláti var drepinn á Geirstødum á Vestfold, svâ at hann var lagdr med Kesju, er hann gekk af skipi sinu í Stíflusundi seint um kveldit;» — — hvoraf man tillige erfarer, at Stíflusund maa være ved Geirstad. Men Gjerrestad paa Agder ligger afsides oppe i en Dal 2 Mile fra Søen, imedens Gjerrestad paa Vestfold ligger Søen nær paa ¼ Miil eller kortere. At denne Gaard som Kongesæde for et Aartusinde siden kan have havt en langt videre Udstrækning end nu og grændset til Søen, er vistnok ligesaa rimeligt, som det vilde være høist urimeligt at antage, at det samme ogsaa kunde have været Tilfælde med den anden. Næsset, hvorpaa Kong Olafs og hans Hofsinders Gravhøie bleve opkastede (ifølge bem. Þáttr Olafs), kan maaske have været det hvorpaa Strandstedet Vestre-Halsen nu er beliggende. Sandsynligt er det dog, at den senere Cultur har bortjævnet disse Høie, hvoraf Kongens desuden allerede var udgravet før Aar 1000. Skulde vor Gisning være rigtig, saa maatte vel Stíflusund være at søge i Nærheden deraf, hvor en god Vei nu fører fra Søen ogsaa til Gaarden Gjerrestad.
Side:Snorre Sturlesøns norske Kongers Sagaer (Aall) 1.djvu/62
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses