Side:Snorre Sturlesøns norske Kongers Sagaer (Aall) 1.djvu/66

Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses

Hálfdan födr i hans; enn þat var Sygna-fylki ok Fjalir; hans höfut-bú var á Gaulom» — — (Ɔ: Kong Harald gav Atle den Smale Jarls Navn og de samme Lehn, som han før havde havt af hans Fader Halfdan, men det var Sygna-Fylke og Fjaler; hans Hovedgaard var paa Gaular). I den gamle Þáttr «Fra Fornjóti ok hans ættmönnum» Cap. 1 siges det, at «Freygardr átti Fjördu ok Fjalir; hans synir voru þeir Freysteinn gamli, er bú átti á Gaulum, ok Freybjörn, fadir Audbjarnar, födur Arinbjarnar Fyrda jarls.» — (Ɔ: Freygard eiede Fjordene og Fjaler; hans Sønner vare Freystein den Gamle, som havde Bo paa Gaular, og Freybjørn, Fader til Audbjørn, Fader til Arinbjørn, Jarl i Fjordene). Af det Anførte maa det da være klart nok, at Gaular hverken hørte til Sogn eller Fjordene, men til Fjaler; og skulden man end tvivle paa, at Gaular betegnede et mindre District af det større Fjalir, saa vil denne Tvivl dog hæves ved følgende Stæder i Landnámabók pars V. C. 7—8, hvor det heder: «Flosi hét madr, sun Þórbearnar enns Gaulverska» — — Loptr sun Orms Fródasunar fór af Gaulum til Islands úngr at alldri — — Oddný móder hans dótter Þórbearnar ens Gaulverska. Loptr fór utan hit þridea hvört sumar fyrer hönd þeirra Flosa beggea modurbródurs síns, at blóta at hofi því, er Þórbeörn modurfader hans hafdi þar vardveitt at Gaulum. Þórbeörn var ríkr Herser í Nóregi í Fjalafylki» — — «Af því fór Loptr en Gamli systersun Flosa at blóta á Gaulom, at Flosa var úfridt í Noregi.» — (Ɔ: Der var en Mand ved Navn Flose, en Søn af Thorbjørn fra Gaular — — Lopt, en Søn af Orm Frodessøn, foer i ung Aøder fra Gaular til Island — — Odny, hans Moder, var en Datter af Thorbjørn fra Gaular. Lopt reiste til Norge hver tredie Sommer paa sine egne og sin Morbroder Floses Vegne for at offre i det Tempel, som Thorbjørn, hans Morfader, havde forestaaet paa Gaular. Thorbjørn var en mægtig Herser i Norge i Fjala-Fylke — — Af den Aarsag foer Lopt den Gamle, Floses Søstersøn, at offre paa Gaular, at Flose var fredløs i Norge — —). Om Templet paa Gaular fortæller ogsaa Forfatteren af Egils Saga Cap. 49 følgende: «Þat var um várit, at blót mikit skylldi vera at sumri at Gaulum, þat var ágæzt höfud-hof, sotti þángat fjölmenni mikit or Fjördum ok af Fjölum ok or Sogni, ok flezt allt stórmenni.» — Ɔ: Det var om Vaaren at stort Offer skulde være mod Sommeren paa Gaular, der var et meget berømt Hoved-Tempel, og did søgte en stor Mængde fra Fjordene og Fjaler og Sogn, og næsten alt Stor-Folk. —) Dette Sted synes ogsaa udtrykkeligen at vise, at Eiglas Forfatter har gjort Forskjel paa Gaular og Gula-Thingsted; thi hvorfor her nævne Templet á Gaulom, men Cap. 56 Thinget paa Gula eller Gula-Thing? Skulde disse Navne betegne det samme, maatte han ogsaa kaldet Thinget Gaula-Thing eller þíngit á Gaulom (ikke í Gula), men det er en Benævnelse, som hverken findes i Eigla, eller, saavidt vides, hos nogen af de gamle norske Skribenter. — Hoved-Elven, som gjennemstrømmer Indre-Holmedals Præstegjæld i Søndfjord, og kort førend den skjønne Gaard Osen udgyder sig i Dals-Fjord, danner et stort Vandfald — kaldes Gaula, og den hele 4 Miil lange stærkbefolkede Dal, som den gjennemløber, kaldes endnu med et almindeligt Navn Gaul-Dalen (see H. Arentz om Søndfj. i Top. Journ. 28 H. S. 114 f.); at de Gamles Gaular har indbefattet dette Strøg, kan derfor neppe være tvivlsomt. Da Fjala-fylki ikke senere, — ei engang i den ældre Gulathings-Lov — findes nævnt som en egen Provinds, saa bliver da Spørgsmaalet, hvor det har ligget og hvor hvidt det har strakt sig. At det har grændset til Søen og udgjort en betydelig Deel af det senere Fyrda-fylke (nu Sønd- og Nordfjords Fogdr.), det sees af Olaf d. Hell. S. Cap. 28, hvor det berettes om Olaf, da han kom til Norge, at han først landede paa Sælø (strax søndenfor Stat), og seilede siden «sudr yfir Fjalir,» hvor han fangede Hakon Jarl i Saudúngssund (nu Saue-Sund ved den sydøstlige Kant af Atleøen). Ifølge Har. Haarf. S. Cap. 13 laa Stafanesvâgr (Stafang-Fjord, cfr. Upph. ríkis Har. Hárf. Cap. 5) og efter Landnam. P 1 Cap. 3, P. 2. C. 6 laae Dals-Fjord og Atlø «á Fjølum.» L. c. Mantissa p. 385 siges det, at «Hálfdan Svarti, Upplendínga Kóngr, átti Þóro dóttur Harallds Gullskeggs Sygna Kóngs, oc Sölvarar Hunnólfsdóttor Jarls or Feördum, systur Atla Jarls ens Mjófa» — (Ɔ: Halfdan Svarte, Konge i Oplandene, var gift med Thora, en Datter af Harald Guldskjæg, konge i Sogn, og Sølvør, Datter af Hunnolf Jarl fra Fjordene, Søster af Atle Jarl den Smale). — Forfatteren af denne Deel af hiint ypperlige Oldskrift (Gulathings-Lagmanden Hr. Hauk Erlendssøn?) har aabenbar kun havt Hensyn til sin Tids (Slutningen af 13de og Begyndelsen af 14de Aarhundrede) Fylkes-Inddeling, og derfor henlagt Jarledømmet Gaular og Fjalir til Fjorda-Fylke; thi efter al Rimelighed kan Hunnolf ei have været Jarl andensteds end paa Gaular, i hvilken Værdighed da Sønnen Atle har fulgt ham; at han ikke har været Jarl over hele Fjorda-Fylke, det see vi af Harald Haarf. S. Cap 12—13, hvor det fortælles, at Kongen satte Hakon Jarl over dette Fylke efter Kong Vemunds Drab. Hunnolf maatte ogsaa have været kaldet «Jarl í Fjørdum» eller «Fyrda-Jarl» hvis det skulde udtrykke, at Fjordene udgjorde hans Jarledømme. Dette kommer ogsaa godt overens med det Ovenanførte, at Gaular har været