Bygdelag: Árdalr, ytra og innra eller nørdra (nu Aadalen); Vángsbygdin (nu Vangsbygden eller Haugs Sogn), hvoraf igjen den Deel, som indsluttes af Beina-Elven (ford. Beigna — af Bagn), Rands-Elven (Randa?) og Bjergene mod Nord havde Navn af Ullaráll, Sóknadalr (Sognedal), Strønd, nu Tyristranden og Strækningen i Nord forbi Hønefossen paa den vestre Side af Elven; Røysi eller Ræisi (nu Røsebygden) d. e. Halvøen, som dannes af Tyri-Fjorden og Steens-Fjorden. Her ligger Kong Rings Gaard Streituland (som endnu hen i 17de Aarhundrede hedte Strituland, men heder nu Helgeland, Topogr. Journ. 30te H. S. 121), samt Bønekjunes (eller Bønekenes, nu Bønsnæs), hvor K. Sigurd Syr skal have boet. Ringerigets store Indsø, som efter dens trende Arme, nu har ligesaa mange Navne, kaldtes fordum med et almindeligt Navn Týri eller Týrvi, af hvis flere Øer fornemmelig Bygda (Dipl. fra 1339 — nu Storøen) fortjener at nævnes. Ringerige var inddelt i Fjerdinger, af hvilke Strænda-, Stranda — eller Árdala-fjórdúngr og Valbonda-fjórdúngr, der idet ringeste indbefattede den østlige Deel af Norderhaugs Hovedsogn findes nævnte. Indbyggerne kaldtes Hríngar eller Ríngar. Med Ringerige var fordum forenet Módheimr (Modum — formodentlig af Móda en Elv), som i Middelalderen indbefattede Sigdalr med Eggjadalir og Krødis-hèrad (Krødsherred) eller — som denne Egn findes nævnt i gamle Diplomer — «Módheim med þverdalanum.» At Sigdal, som man har villet indbefatte under Græna-Fylke (hvorom see Har. Graaf. S. C. 11), regnedes til Modum, ses blandt andet af «den røde Bog,» hvor der nævnes Gd. «Berge i Ægiedolum vid Naumadal a Modhæimi.» Eggedal er nemlig den øverste Deel af og Annexsogn til Sigdal.
Paa Hadaland i Lunder Annexsogn til Jevnagers Præstegjæld ligger Gd. Haakenstad, hvor man har antaget at Hake boede. Uagetet der paa bemeldte Gaard findes en betydelig Gravhøi, som har Navn af Hakens (Hakes?) Haug, saa kunne vi dog ikke andet end drage hiin Mening i Tvivl, som uoverensstemmende baade med Snorres Beretning, hvilken vi have for os, og med Þáttr Hálfd. Svarta, da det Vand, hvorom her tales, vel ei kan være noget andet end Rands-Fjorden, fra hvilken Gd. Haakenstad ligger over en Miil borte.
