Der er kvinder; som lever paa drømme
hele sit liv, bogstavelig paa indbildninger,
fostrede i deres egen hjerne uden rod i virkelig
heden. Og det er disse drømme, der gjør dem
lykkelige. Deres liv vilde ellers være en graa
flade, saa langt øiet kan række frem og tilbage, —
graat i graat. Men drømmene lyser op, der bliver
solstreif og guldskjær, og sindet bliver fornøiet,
og øinene kan lyse i et lidet vissent ansigt.
Det er drømmene, min ven! Intet andet.
Der er kvinder, som lever i en stor indbildning om et andet menneske, helst da hustruer om sine mænd. De ser, og de drømmer, og de lægger stor uegennyttig kjærlighed og ømhed ind i hans liv, som andre mennesker med det sterkeste forstørrelsesglas ikke kan se. Men der findes ogsaa kvinder, der har hele rækker og rader af drømme opigjennem aarene; aldrig saa snart er én brusten, saa er straks en anden 1 — Som kvinder er.
