Side:Stipendiat Dons's Forelæsninger ved Universitetet.djvu/7

tjeneste skal indlade mig paa nogen Inkvisition angaaende Dons’s Rettroenhed. Kun skal jeg med Hensyn til hans theologiske Udtalelser i Forelæsningerne udtale som min Formening, at de som overhovedet de hos os raadende theologiske Anskuelser (se herom mit Skrift: »Grundtvigianismen og Skrifttheologien«, mine Afhandlinger i Nordisk Maanedsskrift og min Afhandling i det snart udkommende Hefte af Theologisk Tidsskrift bærer dybe Mærker af det forrige Aarhundredes store rationalistiske Bevægelse, hvis Mærker visselig i det Hele først sent ville udslettes, men at kun Mangel paa Forstaaelse eller Fordom kan finde nogen principiel Forskjel mellem Dons’s Standpunkt (saavidt det er fremtraadt i Forelæsningerne) og det almindelige theologiske. Det er let at se, hvad der har foranlediget Misforstaaelsen, at det nemlig er Dons’s Lære om Guds overpersonlige Væsen i fuldkommen Analogi med den theologiske Lære om Guds Overfornuftighed. Det er den samme Lære om Guds absolute Overmenneskelighed, som Theologerne anvender blot paa den theoretiske Side af hans Væsen, medens Dons anvender den ogsaa paa den praktiske, Viljesiden, hvad der efter min Formening fra dette theologiske Standpunkt er fuldkommen