Side:Stipendiat Dons's Forelæsninger ved Universitetet.djvu/8

konsekvent og nødvendigt. Man kan have Meget at indvende mod Indførelsen i Theologien og Filosofien af disse Overmenneskeligheder, disse fuldkommen ubekjendte Størrelser, og jeg er personlig i det Tilfælde at have Meget derimod at indvende; men det er ligesaa uberettiget i Dons’s Lære om Guds Overpersonlighed at finde en atheistisk Negtelse af hans Personlighed, som i den theologiske Lære om hans Overfornuftighed at finde en Negtelse af hans Intelligens i Lighed med E. v. Hartmanns Lære om hans absolute Dumhed. At hin Dons’s Lære ikke havde nogen atheistisk Tendens, blev jo desuden markeret deri, at denne Guds Overmenneskelighed eller Overpersonlighed i Udviklingen af det moralske Bevis begrundedes ved, at han var den ligeledes i sit Væsen overmenneskelige Moralitets Kilde, og naar Professor Monrad synes at have forstaaet dette Punkt anderledes, kan jeg kun forklare mig det af, at han ved Ildebefindende hindredes fra at høre den i mange Henseender centrale Forelæsning, der indeholdt denne Udvikling. Som Modstander af denne Theori om Guds absolute Overmenneskelighed og deraf følgende Ubegribelighed, hvilken Theori jeg visselig anser for ukristelig, vil jeg betragte det som en af mine væ-