Side:Sverdrup - Taler holdte i Storthinget 1851–1881.djvu/35

Denne siden er korrekturlest
26
Statsraadssagen. 1860.

mere var et Experiment end en ordentlig Indretning, hvorfor man søgte at skabe en Forfatning, der erkjendte Enhed og Kraft i Styrelsen. Men da man blev opmærksom paa dette, vilde man have et parliamentarisk System, og ikke det overveiende monarkiske, og jeg siger ikke formeget, naar jeg siger, at en af de væsentligste Aarsager først til den bourbonske og senere den orleanske Families Fald var den, at de vilde bruge et skinparliamentarisk Regjeringssystem istedetfor et virkeligt parliamentarisk; de franske Konger vilde give sig Skin af at regjere parliamentarisk, men de gik efter et andet System og søgte ved Underhaandspaavirkninger at sikre sig Majoriteten i Forsamlingen. Disse Forbilleder fra andre Lande bør vi have vor Opmærksomhed henvendt paa; vistnok ville Symptomerne hos os ikke fremtræde saa i det store, men de ville ikke udeblive; de samme Forsøg af Regjeringen paa at virke ved Underhaandsmidler ville blive gjorte her, og jeg siger ikke formeget, naar jeg paastaar, at der allerede har vist sig stærke Symptomer dertil.

Jeg ved nok, at det System, jeg her bekjæmper, har Forbilleder, som ere store, nemlig England og Amerika; men det var en aldeles fejlagtig Opfatning af den Mand, som først satte den i Kurs, og man maa udtale sin Forundring over, at den saa længe kunde blive gaaende og gjælde som Valuta. Sandheden er, at England i dette Tilfælde taler for mig; thi i tidligere Dage, forinden den engelske Stat var naaet frem til et stort konstitutionelt Liv, saa hjalp Kongemagten sig paa den Maade, at den indvirkede paa Parliamentets Sammensætning, Stemmegivning og Forhandlinger. Da man nu efter Borgerkrigene og Revolutionerne i England var kommen paa et andet Standpunkt i Samfundsudvikling, saa fik man en aristokratisk Republik med en Konge i Spidsen, hvor al Magt laa i Parliamentet, dels hos et aristokratisk Overhus og dels hos et Underhus, hvis Medlemmers Valg væsentlig var bestemt af og ved Aristokratiet; her viste sig netop, at Magten kun var een, og at en Magtfordeling, som man før havde tænkt sig, var umulig. Og naar man siger, der er sket Forandringer i England ved Reformbill’en, saa siger jeg, det var ikke det første Trin til at oprette en nedbrudt Ligevægt mellem Magterne i Samfundet, men det var det engelske Demokratis første Seier paa Veien til Overmagt i Samfundet; hvad der da blev lagt som en Spire, tænker jeg mange af os skal se voxe op til et Træ.