først derved en stor Side af Nationens Liv vil komme til sin Ret, og derved vil netop fremkaldes Følelsen af det solidariske Ansvar, naar enhver ved, at den Dag kan komme, da han som Medlem af Kongens Raad kommer her i Thinget og maa bringe sine Ideer frem. Deri, maa jeg sige, ligger det store i den engelske Forfatning, deri ligger den sande politiske Takt.
Hr. Præsident! jeg har villet sige dette for at motivere min Stemmegivning; jeg elsker Forfatningen lige saa meget som nogen, men i denne Henseende maa den kunne forandres til det bedre og føres til det gode, og det er min Mening, at man ved at gaa ind paa denne Institution forandrer den til det bedre.
Forslaget fik ikke grundlovsmæssigt Flertal. Der stemte 73 for, 39 imod.
I 1863 opnaaede U. A. Motzfeldts Forslag 54 af 106 Stemmer, i 1866 et af J. Sverdrup med flere fremsat, der gik i samme Retning, kun 45 af 110 Stemmer. Sverdrup optraadte ikke under Debatten, der knapt varede en halv Time. I 1868—69 behandledes intet Forslag, heller ikke i 1871.
Derimod fremmedes det private Forslag atter til Behandling i 1872. Ved Debattens Begyndelse i Storthinget den 8de Marts fremsatte Jaabæk Motion om, at Sagen skulde «oversendes Regjeringen med Anmodning om at indhente Heredsstyrelsernes, Amtsformandskabernes og Bykommunebestyrelsernes Udtalelser om Sagen, som derefter forventedes tilstillede Storthinget i 1873».}}
Dette Forslag blev efter en kort Diskussion forkastet med 89 mod 19 Stemmer.
Under den almindelige Debat ytrede Sverdrup sig paa følgende Maade:[1]
Man har sagt, Hr. Præsident, at aarlige Storthing blev indført ved en Overraskelse. Dette er vistnok sagt af dem, der se Udvikling ikke i, hvad der sker, men i hvad der ikke sker; men sagt er det. Det samme skal ikke kunne siges, hvis vi idag beslutte os til at aabne Storthingets Døre for Statsraaderne; man vil snarere blive fristet til at lette sit Hjerte paa en noget ureglementsmæssig Maade ved at sige til de indtrædende Statsraader: Endelig,
- ↑ Storthingstidende 1872 I, Side 123—130.
