som var gift med Brigit, hans faster[1]. Der bar han sin vanskelige stilling frem for sin maag og frændkone. Men de tok sig litet av hans sak, og det var to aarsaker dertil. Den ene var, at hans frænde Øystein hadde reist sin flok hos dem, og de vilde ikke hjælpe nogen anden, saalænge han var ilive. Men den anden aarsak var den, at det hadde kommet Birger for øre, at Erling jarl hadde sendt ham dit for at drive spot med ham. Sverre var der om julen og holdt jevnlig sin sak frem for jarlen og bad ham gi et godt raad om, hvad han skulde ta sig til. Men det hændte der, som det ofte kan hænde, at det var mænd tilstede, som var mere fulde av avind end av godhet, og dette samme bragte ham i stor fare; ti mange kortsynte mænd trodde, at disse tidender var sande, og vilde dræpe ham. Men jarlen vilde ikke dette, uten at det var aabenbare aarsaker til det; han vilde heller la undersøke med list, hvorledes det hadde sig med ham, og lot gi ham vin og mjød at drikke, forat han skulde bli drukken og slike ord kunde findes i hans mund, at han kunde anklages eller fortjene at dræpes. Men da Sverre til enhver stund var optat av tanker paa sin sak, gav han litet agt paa mjød eller vin, om han end hadde mere end nok derav. Men heller tok han sig i vare, saa meget mere som han fandt, at man undlot at gi ham svar i de saker, som var vigtige for ham. De, som vilde drikke ham fuld, fik da ikke utrettet noget.
[1177]Da julen var leden, vendte han sig paa sin færd til Vermeland, ti han syntes ikke, han fik av jarlen slikt svar i sin sak, som han likte, og ikke kom det nogen stor vekst i hans følge, ti han fór derfra selvanden. I denne færd fik han meget slit og stræv; det var mest likt det, som det i gamle sagn fortælles om, naar kongsbarn[2] kom ut for stedmødres ondskap, ti det var seks eller syv dage tilsammen, at han fór vild gjennem store og ukjendte skoger og taalte baade hunger og kulde. Men da han kom til Vermeland, da møtte han mænd, som var kommet fra Norge. Han spurte disse mænd nøie om nyt, og de kunde sige ham nye tidender, at kong Øystein hadde faret nordenfra og øster i Viken, og at han og kong Magnus hadde kjæmpet paa Re, og der var kong Øystein og en stor del av hans hær faldt[3]; men de, som kom unda, hadde flygtet til Vermeland eller
- ↑ [Brigit eller Brigida var datter av Harald Gille. Hun hadde først været gift med den svenske konge Magnus HIenriksson († 1161), søn av den danske kongesøn Henrik Skatelaar, som hadde været gift med en sønnedatter av den svenske konge Inge I. Navnet Brigit (senere Birgitta) stammer fra en navngjeten irsk helgeninde, St. Brigida, abbedisse i Kildare († 523).
- ↑ [Vi ser av dette som ogsaa av andet, at alt paa Sverres tid blev mange av de eventyr, vi endnu kjender, fortalt i Norge.
- ↑ Slaget stod i januar 1177. Se Snorre s. 661 ff.
