seiren lot sine mænd faa, om hans eget gifte med den svenske Margret, datter av kong Eirik Jatvardssøn den hellige, og om Sverres barn. Dog slutter, som professor Finnur Jónsson fremhæver, de følgende fem kapitler (101—106) sig nær til første del. De fortæller om aarene 1185—87 og gjengir bl. a. kap. 104, rimeligvis efter Sverres egen diktat eller opskrift, hans tale mot tyskerne i Bergen 1186. Men i det hele begynder med kap. 101 et nyt avsnit, ikke bare i Sverres liv (han var nu blit enekonge, og de flokker, som siden reiste sig, blev regnet for oprørere), men ogsaa i sagaen, som nu blir mere kortfattet og ikke indeholder saa mange og lange taler som den første del. Den første del av sagaen fortæller efter en kort indledning om Sverres barndom og ungdom bare om de syv første aar av hans liv i Norge (1177—1184), men er like vel længer end anden del, som handler om de sidste 17 aar av Sverres liv (1185—1202). Mange vigtige hændelser er her fortalt meget kortfattet, og paa nogen perler nær, f. eks. samtalen mellem Sverre og biskop Nikolas i Sæimsfjorden 1196 (kap. 131), skorter det i denne del paa litt av det liv og den friskhet og umiddelbarhet, som gjør «Gryla» saa festlig.
Denne senere del av sagaen er, som vi kan se av fortalen, ikke skrevet efter Sverres diktat, men dels efter fortællinger av andre mænd, som hadde fulgt Sverre og tat del i hans strider, og dels efter samtidige skriftlige optegnelser. I hovedsaken har dog visst ogsaa denne del været diktert og da uten tvil av en, som har staat Sverre og hans æt nær. Det viser selve begyndelsesordene i fortalen: «Her begynder fortællingen om de tidender, som nu har hændt sig en tid lang og i de mænds minde, som har sagt fore om denne bok.» Disse ord viser, at det er flere end Sverre, som har diktert hans saga, og at sagaens senere del rimeligvis har været planlagt som en direkte fortsættelse av den første del av den. Hvem der har skrevet den senere del av Sverres saga, siger fortalen ikke, og derom har meningene længe været, delt. Professor Finnur Jónsson i Kjøbenhavn, som vel er den første kjender av den gamle norrøne literatur, drøfter spørsmaalet i sit store verk «Den oldnorske og islandske Litteraturs Historie» (II1, s. 387 f.). Her siger han om fortalen til Sverres saga: «Ordene kan godt forstås således, at den første del af Karl, skreven efter Sverre som hjemmelsmand, senere efterfulgtes af den anden, hvis kilder var andre, men, hvad prologen har glemt at tilføje, hvis forfatter var den samme. Grunden til ordenes unøjagtighed kunde let tænkes at bero på Karls egen original, hvor der ved slutningen af Gryla-delen (eller i en særskilt prolog af Karl selv) kan have stået en forfatterbemærkning som: «hvad
