der hidtil er skrevet, er skrevet af K. J. efter Sverre, men det følgende er skrevet efter andre;» ved bogens slutning har der som sædvanlig ingen forfatternavn stået.» Denne formodning finder efter Finnur Jónssons mening en absolut bekræftelse ved de resultater, som en sammenligning mellem begge deler fører til. Ogsaa forfatteren av den sidste del av sagaen maa, som Finnur Jónsson (s. 390) fremhæver, ha været nøie fortrolig med Sverres aand og tænkemaate. «Dette er,» siger han, «meget vigtigt, ti det taler kraftig for, at denne (ɔ: forfatteren af sidste del) er den samme som den, der skrev den første del, og som ved sit lange samvær med Sverre havde fået lejlighed til at lære ham tilfulde at kende. For en sådan mand og kun for en sådan matte det være let i det mindste delvis at indlægge taler, som Sverre kunde have holdt, og i hans and, eller gengive dem i uddrag.»
Den avdøde tyske forsker Konrad Maurer mente likeledes, at abbed Karl ogsaa er forfatter av den anden del av Sverres saga. Maurer siger i sin avhandling om uttrykkene oldnordisk, oldnorsk og islandsk sprog ( «Ueber die Ausdrücke: altnordische, altnorwegische & islandische Sprache»[1] s. 62): «Mig synes det derimot, som om fortalerne temmelig tydelig betegnet abbed Karl som forfatter ogsaa til den anden del av Sverres saga og at skilnaden mellem de to deler bare laa deri, at den anden del ikke mere slik som den første var blit til under kong Sverres personlige medvirkning og forfattet i hans nærmeste nærhet; fremstillingens likeartede holdning i hele sagaen taler visselig for denne antagelse, og i hvert fald staar dens knappe, livfulde og ofte rent dramatiske farvning altfor fjernt fra den snakkesalige, svulstige og helt igjennem legendemæssige skrivemaate, som præger alle andre verker, som vi kjender av Styrme, til at vi kan tillægge ham nogen del i at ha skrevet denne saga.» Maurer tænkte med disse ord paa P. A. Munch, som («Det norske Folks Historie» III, s. 396 og 1039) trodde, at den islandske prest og lærde Styrme Frode har skrevet den senere del av Sverres saga.
I Flatøyboken findes nemlig sagaens prolog i en ændret og utvidet form. Denne fortale begynder slik: «Her begynder fortællingen om de tidender, som har hændt i de mænds minde, som først har sat denne bok sammen. Efter denne bok skrev abbeden Karl Jonssøn med fuldt vidende av selve kong Sverre, som sa ham fore, hvorledes han skulde skrive, eller hvad vei han skulde sætte det. Men efter den bok skrev Styrme prest den Frode. Men denne
- ↑ Abhandlungen der k. bayer. Akademie der W. I. Cl. XI. Bd. II. Abth. München 1867.
