Endeli endeli hadde Di faat mit brev og nu gik Di og smilte for Dem sell dernede i haven — og kunne bare ikke rigti forstaa hvorfor jei behøvet aa ha det saa vont...
Nej naturlivis: naa var det jo bragt paa det rene at jei elsket Dem, og saa var jo alting iorden. At Di ikke elsket mei det var jo vistnok saa; men
alikevel, jei maatte da være gla til, at jei elsket Dem.
Ja Vera, jei er gla til, det sa jei Dem jo sist, jei er gla til ve aa være saa syk a Dem som jei er, og jei vil gjerne faa lov til aa komme hjem til Dem og gaa efter Dem i alle dørene, ut og inn hele dagen, og la Dem være gla i mei, og væmmeli mot mei af og til naturlivis, og faa en liten seng, ikke ve siden a Deres, og faa det baade gott og vont, og lægge hode i Deres fang og faa Dem til aa klappe mei paa kinne — jei vil gjerne faa lov til alt det Vera; i fjorten dage. Eller i en maaned om Di vil og det kan la sei gjøre; eller til en bestemt dag og time ikke for langt borte.
