Side:Symra (1863).djvu/22

Denne siden er korrekturlest


 3. Alt, me skulde havt at røda,
vilde seint sin Ende faa.
Fagnad millom Trong og Møda
knapt det skulde skortat paa.
Inkje trur eg, nokon gaadde
myken Ufred, der me var;
inkje trur eg, at der raadde
myket Strid og strenge Svar.

 4. Naar me gjekk i Onni saman,
skulde Verket fallet lett.
Laga skulde me med Gaman
alt, som best me hadde seet.
Aldri er det tungt at træla,
der ein stødt kann Hugnad sjaa.
I eit Hus med Fred og Sæla
der verd alla Mødor smaa.

 5. Lat deim etter Pengar grava,
dei som stødt paa Rikdom sjaa.
Naar ein fulle Hus kann hava,
tru dei, inkje stender paa.
Endaa ymist Folk eg kjende,
som var rikt og kom i Skort;
og paa same Tid det hende,
at eit litet Bu vardt stort.