Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Tredje Række - Første Bind (1887).djvu/13

Denne siden er ikke korrekturlest
9
Udsigt over den kath. Kirke i Norge umiddelb. før Ref.


Hvad Summen af disse forskjellige Indtægter kunde beløbe sig til pro anno, derom er det endnu ikke muligt at have nogen bestemt Mening. Jeg har anstillet nogle foreløbige Undersøgelser angaaende Bergens Stift, efter hvilke Biskopen her skulde have havt en Indtægt af omkring 100,000 Kroner i Nutidens Værdi, en Sum der vistnok ikke er for stor. Gaar man ud herfra og anvender det Forholdstal mellem de norske Bispestole, der haves i den tidligere omtalte pavelige Taxation, faar man som Resultat, at Hamar Stift aarlig skulde indbringe 200,000 Kroner, Stavanger Stift over 700,000 Kr., Oslo Stift omtrent 212 Million Kr. og Erkestiftet omtrent 212 Million Kr. Men hvorvidt dette Forholdstal er rigtigt, det faar staa derhen.

Desuden tilflød der Biskoperne en betydelig Indtægt ved de kongelige Forleninger, som de dels havde faaet uden og dels mod kun ubetydelige Afgifter. Foruden flere smaa Len i Bergens Stift fik saaledes Olaf Torkelsøn i 1533 Andenes i Forlening[1], efterat han i 1524 havde faaet Lensbrev paa Tromsen og Nordfjord[2]. Hoskold af Stavanger havde flere smaa kongelige Forleninger inden sit Stift. Hans Reff af Oslo fik i 1527 Moland Gaard og Godsi Forlening[3]. Mogens af Hamar indehavde Namdalens Len fra 1526–29[4], ligesom han i længere Tid sad inde med Tune og Skjeberg[5]. Erkebispen blev i 1532 forlenet med Namdalen, efter at han tidligere havde faaet Lensbreve paa Guldal, Sparbo og Thrøndelagen[6].

  1. Norske Rigsregistr. I, 432.
  2. Ibid. I, 7. Cfr. D. N. VI, 689.
  3. Rigsreg. I, 12.
  4. D. N. 570. 574. VI, 705.
  5. Rigsreg. I, 20.
  6. Ibid. I, 9. D. N. VI, 612. VII, 642. 631. 661. VIII 655–66. 679. X, 650. 665.