Indflydelse. De besatte de i Kapitlet ledigblevne Pladse ved Cooption, de var som et Kardinalkolleginm i det Smaa delagtig i Kirkeregimentet, de dømte sammen med Biskopen i geistlige Sager, de bestyrede Stiftet under Bispevakancer, de valgte den vordende Biskop. Med Hensyn til Værdighed delte Medlemmerne sig i to Grupper: Prælaterne og menige Kanikere. Prælaterne var: Kapitlets Formand, der i Oslo førte Navnet „Erkeprest“ „Archipresbyter“, men i de øvrige Kapitler „Diakon“, „Degn“, fremdeles Næstformanden, Achidiakonen, Erkedegnen, og endelig Sangmesteren eller Cantoren[1]. Paa samme Tid som Kanikerne havde sine egne Boliger dels beliggende for sig selv dels samlede i en stor Bygning førte de alle fælles Husholdning – mensa communis, – under Ledelse af en af Brødrene som Økonom. – Domkapitlerne var i Besiddelse af en betydelig Mængde Jordegods – bona communia, – hvis Afkastning dels anvendtes til det fælles Bordhold og dels fordeltes mellem Kanikerne. Desforuden sad Kapitlerne inde med Patronatsret til flere Prestekald; Throndhjems Kapitel havde saaledes ikke mindre end 24 Prestekald at disponere over. Denne Patronatsret brugte selvfølgelig Kapitlerne i egen Interesse, idet de udnævnte sine egne Melemmer til Sogneprester i disse Prestegjeld. Vedkommende Kanik lod da en Vikar mod ringe Betaling bestyre sit Kald, medens han selv, residerende ved Domkirken, nød dets Indtægter. Endvidere var Kanikerne Prester ved et eller flere Altere i vedkommende Domkirke og nød saaledes Indtægterne af de til Alterets Betjening henlagte Jordegods, ligesom de ogsaa var i Besiddelse af en eller flere Præbender, det vil sige Indtægter af større eller mindre Samlinger af faste Eiendomme, der i Tidernes Løb var blevne
- ↑ Schønning, Domkirk. 130. For de øvrige Kapitlers Vedkommende Diplomatariet passim. Se ogsaa Rigsreg. I, 87 og A. E. Eriksen, Halvard Gunnarsen, Pag. 16.
