„Scholasticus“, og som bestod af Indtægterne af nogle faa Gaarde. I 1554 blev Hofs Præbende (af Mariækirkens Gods) givet til Laurits Haraldssøn, der da havde „i lang Tid tjent i Skolen i Oslo“ (Rigsreg. I, 173) og saaledes været en af de første Rektorer maaske den allerførste. Senere, i 1557, blev de to Kanonikater Hjelmungs Præbende og Altare militum perpetueret til Skolemesteren (Rigsreg. I, 218; Jordebog over Oslo Domkapitels Gods af 1595, i Rigsarkivet).
Hans Reff sees i nærværende Skivelse at have henvendt sig til Kongen om at træffe Forføininger til at besørge „Kordegne og andre Personer“ underholdte af „Kirken“, det vil sige af Domkapitlets Gods. Da Latinskolen endnu ikke var kommen istand, kunde dens Elever saaledes ikke besørge udført de i Ordinantsen paabudte „Korsange“ eller daglige Andagtsøvelser paa Latin i Domkirken. Hans Reff maa da have foreslaaet, at disse Tjenester maatte blive at udføre ved egne dertil af Domkapitlet underholdte „Kordegne“. Hermed blev der dog vel Intet gjort, før Skolen fik sine Elever, der i Forbindelse med en eller flere af Kanikerne kunde udføre „Korsangene“. Nogen videre Ordning blev vel ikke gjort, før i 1557, under Frants Berg. Kongen befaler denne, at han sammen med Lensherren paa Akershus skal forhandle med Domkapitlet om, „at Kanikerne hjælpe fattige Degne og Peblinge (= Eleverne af Skolen) med Almisse hver efter sin Formue“, paa samme Tid som Kongen selv giver Lensherren Befaling til at give 101–12 Degne Underholdning af Slottet, hvilken af Lensregnskaberne sees at være bleven ydet in natura. Det maa have været dette Kongebud, der har givet Anledning til, at der ved alle Kanonikater blev udlagt en særskilt „Portio Choralium“, bestaaende af Indtægterne af nogle Gaarde (Jordebog af 1595), der saaledes har tilfaldt Degnene for deres Sangtjeneste i Domkirken. Forsaavidt Indehaveren
