Denne Sag, som Hans Reff saaledes bringer paa Bane, blev senere ordnet paa følgende Maade.
Hamar Domkapitel forblev altid at være et selvstændigt Kollegium; dets Bygning afbrændte i 1567 (Ramus, Norges Beskr. Pag. 82).
Efterat Mariækirkens Provst Morten Krabbe var død i 1542, blev Slotsskriver paa Akershus Nils Henrikssøn forlenet med Provstiet i Mai 1543 (Rigsreg. I, 63). Endnu ved Begyndelsen af 1545 (6te Januar) optræder han med Mariækirkens Kollegium som en selvstændig Korporation (D. N VIII, 779). Længere ud paa samme Aar sendte Oslo Domkapitel et af sine Medlemmer, Hr. Peder, til Kjøbenhavn for at begjære af Kongen, at Mariækirkens Præbender maatte tillægges Domkirken, saaledes som han tidligere havde „undt og tilstedt“ (herved sigtes vel til Kongens ubestemte Udtalelser i nærværende Skrivelse), samt at Domkapitlets Kommunegods, hvoraf Udgifterne ved den fælles Bordholdning hidtil var bestridte, skulde deles mellem de 12 Kaniker og deres 12 Vikarer, der residere ved Domkirken, medens de øvrige, altsaa Indehaverne af Mariækirkens Præbender, skulde beholde disse, saalænge de levede. Man gjorde nemlig gjældende, at saafremt Kanikerne efter Ordinantsen skulde gifte sig, gik det ikke længere an, at alle fremdeles skulde søge fælles Bord. I denne Anledning byder Kongen Peder Hanssøn med flere, Hat gjøre Kanikerne og Vikarierne en venlig Handel og Kontrakt paa ærlig kristelig Vis“ (Rigsreg. I, 81 Dansk Mag. I, 342. Suhm, Saml. I, 195 fg. Monrads Program af 1770. Kongebrevet dateret 10de Aug. 1545).
Nu – om Høsten 1545 – maa da ogsaa Sammensmeltningen af de to Kapitler i Oslo være foregaaet, paa samme Tid som mensa communis er ophørt og Kommungodset blev delt mellem Indehaverne af Domkirkens Præbender, saa at hver fik en Del deraf (Kommune-Parten). Det ældste mig
