I disse to hadelandske Prestegjeld findes der nu kun 7 Kirker, medens der under Katholicismen var 13 Kirker og Kapeller[1].
Det før samlede Akers Prestegjæld er i vor Tid bleven delt i 3 Sognekald med hver sin Kirke. I den katholske Tid var der i det ene Prestegjæld ikke mindre end 5 Kirker og Kapeller[2].
Vang paa Hedemarken var før Reformationen af samme Udstrækning som nu. Ikke destomindre fandtes her dengang 10 Kirker og Kapeller, medens Prestegjældet nu – bortseet fra Hamar By – kun har 2 Gudshuse[3]
I flere af Annexkirkerne og Kapellerne blev der kun sjeldent afholdt Gudstjeneste, i enkelte kun en eller to Gange om Aaret.
Ikke sjeldent gav Messen ved de mere afsidesliggende Gudshuse Anledning til, at Folk ofte langveisfra samlede sig sammen til Fyld og anden Udskeielse. I Reformationstiden blev flere af disse saakaldte „Ølkirker“ nedrevne, forsaavidt som de ikke af sig selv var forfaldne og nedraadnede. Andre blev dog staaende lange Tider nedigjennem, som f. Ex. Thomas-Kirken paa Fillefjeld.
Forsaavidt som Kirken eller Kapellet ikke var privat Eiendom, havde de ansatte Kirkeværger at drage Omsorg for Gudshusenes Vedligeholdelse. Ved hver Kirke var der nemlig ansat en eller to Kirkeværger, der paa Kirkens Vegne forvaltede dens Formue og aflagde Biskopen Regnskab for Aavendelsen af dens Indtægter[4].
Disse bestod dels i Fjerdeparten af al i Sognet betalt Tiende og dels i Renterne af det Kirken tilhørende Jordegods. De saakaldte Lovekirker, der stod i særlig Ry
