Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/100

IOO – et mere kortfattet. “ Men det er dog sikk“ert, at der ogsaa ved bordene kan iagttages en paavirkning uden- fra, skjønt denne ikke til alle tider fremtræder lige skarpt. Ligesom ved skabene vil man ogsaa ved bor- dene kunne se, at der ofte uden synderlig forandring er anvendt fremmede forbilleder. Navnlig viser dette sig ved enkelte mindre bor-de, der forekomme i Nam- (lalen, maaske –ogsaa i andre dele af det nordlige Thrond- hjems ’stift. DiSse, der ere arbeidede i bygden selv. ligesom det ovenfor (–S. ()6) omtalte skab fra det samme dalføre, se aldeles ud som de spilleborde, der brugtes i det 18de aarhundrede, og nu igjen ere komne paa moden. Der er paa hver side et lidet indsnit, hvor den spillende Skal Sidde, og ved hans side er der i bordet en svag rund fordybning. Midt imellem borde og bænke staar et eien- dommeligt gammelt møbel, der efter sin form maa kaldes et bord, men rimeligvis hyppigst har været an- vendt som bænl(. Dette bord, som det vel helst maa benævnes, er oprindelig kommet fra Hjærtdal i The- lemarken og er i I88I indlemmet iuniversitetets Sam- linger. Tegningen paa S. 97 vil give en forestilling om,“ hvorledes denne mærkelige tor-tidslevning ser ud. Bordet er efter pladen 2.27 m. langt og o.6() m. bredt. Høiden er oJ76 m. Det hele er udhugget af et eneste stykke træ. Paa begge sider er der en Stor plade, der hænger sammen med selve l)ordpladen, og dette giver bordet udseende som et af de nu brugelige borde med klaffer. Under hver af disse Sideplader er der to korte ben. Paa den ene s1nalside findes en Skuf. Bordet er hult; paa forsiden er der en halvrund aab- ’ I