Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/113

O II3 skjønt ikke i retning af forbedret smag. En liden drikkekop, ligesom de to foregaaende fra Thelemar- ken, har faaet sit eneste haandtag formet som et bukkehorn. Den har følgende indskrift: »Ma“t navn heder Máffartus. Drab Dag et godt rus hos Dag med Daa ku.i. ’Z7;ǫ«. Det navn, som denne drikkekop har faaet, er ganske mærkeligt, forsaavidt der saa langt nedei tiden, som det 18de og 19de aar- hundrede kun sjelden forekommer exempler paa, at man har givet drikkekar særegne navne, I middelalderen er det derimod ikke sjeldent at træffe paa horn, som havde saadanne. Ogsaa navnet Malfartus (Malepertus) er af interesse. Det omtales i »Reineke Voss« som navnet paa ReinekeS slot og viser saaledes, at almuen i Norge i den første halvdel af det 18de aarhundrede har kjendt den tyske æventyrdigtning, fra hvilken den altsaa nok kunde laane mere end et enkelt navn. Det sidste trin i udviklingen er de saakaldte ølgjæs eller ølkaner; kopperne fik form som en svane, hvis lange hals dannede haandtaget. “ Foruden disse hovedformer gives der endnu flere andre, som staa paa overgangen mellem de øvrige; man har f. ex. dobbeltkopper, som anvendtes ved brylluper og begravelser. Fremdeles er der de saa kaldte eiskilskopper, der have samme form som de store ølboller, men ere ganske smaa. Disse ere rime- ligvis kun sjelden af nogen større ælde, da de hyppig bleve benyttede og saaledes let kom til skade. . En egen klasse for sig danne de saakaldte narre- kopper eller narreboller, der midt i bunden have et hul, som omgives af en rand, der er ligesaa høi som bollens ytre rand. Naar man tømmer en saadan kop, Dr. N1c1;c11. Bc11c1c11; kLI1(fiffidVîkIîDZc 8 –