Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/117

r17 ’ sjeldne i Thelemarken, Ha1lingdal og Valdres; iSæters- dalen kjendes de neppe længere, ikke engang af navn. I Gudbrandsdalen var vævningen af denne sort tæpper allerede i fuld gang i begyndelsen af det 17de aar- hundrede. Kunstindustrimusæet er nylig kommet i besiddelse af et meget vakkert 1æppe fra denne dal, der er vævet i r61 3 og hører til de bedste, der haveS. l(unSten naaede hurtig sin blomStringstid. Netop mel- lem de ældre tæpper findes ogsaa de, der ere forarbei- dede med størst kunstfærdighed, og Som give de bedste forestillinger om denne gren af den indenlandSke væve- kunst. Men forfaldet udeblev heller ikke her. Allerede efter I65o er dette iøinefaldende paa mange tæpper, og senere blev det endnu større. Efter I7O0 blev der neppe vævet mange høisædestæpper, daWder rundt om paa gaardene fandtes en tilstrækkelig forsyning. Et af de yngste,g Som kjendes, t er et, der er vævet 176r og har hørt hjemmeiBæverdalen. Dette viser et bety- ligt forfald, hvilket ikke kan opveies derved, at der i tæppet er indvævet noget sølvtraad. Emneme. for de billeder, So:n forekomme paa disse tæpper, ere næsten alle bioelske; undertiden er det allegoriske figurer (Justiti“, Pudicitia og lignende), som ere indvævede paa de .1. Anordningen er temme- lig ensartet. F igurerne ere for det meste anbragte i to, sjelden i tre rækkCx over hverandre; undertiden er tæppet delt i fire f.lter, hver med en figur. Nogle tæpper have kur dyrefigurer, der ere vævede i en ring over det hele tæppe. Paa andre mangler der aldeles figur:1–; mønstrene ere da som oftest retvink- lede. Undertiden træffer man et eget slags flammede,