Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/128

128 N ogsaa indvirkede paa flere skytningsstuers grundplan, kan man dog ikke tage feil af, hvad der –har været disses oprindelige form. Skytningsstuen var selv ho- vedrummet; men man kom derind gjennem en mindre kove eller kleve paa den ene langvæg. Paa denne langvæg var der to døre, af hvilke den anden førte ud til den saakaldte ølkleve; disse to klever svare al- deles til de to kover eller kammere, som findes i de gammeldagse huse paa landet. – I de bergenske skytningsstuer og ide gamle lands- huse er der kun et smalt stykke mellem de to kleve- døre; mellem dem har børstehylden, haandklædet og vaskevandsfadet sin plads. Her kan det ogsaa være lidt tvivlsomt, hvor denne skik er kommen fra, –om Tyskerne have forefundet den ved sin ankomst, eller om de have indført den til Bergen, og den saa har vandret derfra mod øst. Begge dele kunne tænkes mulige. “ Et vakkert exempel paa denne bygningsskik er netop Hovestuen fra Lillehered, som nu staar ved Bygdø kongsgaard. Enhver, som kommer derhen, vil nu faa anledning til at se den gamle bygningsform, saaledes som den bragtes ianvende1se iThelemarkeni det 18de aarhundredes første halvdel. Stuen er fra 1737. Man vil der ogsaa kunne se anvendt en i Norge sjelden skik, at pryde stuen med indskrifter. I Tyskland har det ikke været ualmindeligt at anbringe ordSprog og oplysninger om byggetid m. m. paa husene. Men saalænge der ikke haves flere støttepunkter, gaar det neppe engang an at hentyde til muligheden af, at her en paavirkning kunde have fundet sted.