Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/139

“ I39 nødvendig følge af forholdene, der tilstede og betinge en større eller .mindre modtagelighed. Denne forskjel har sit sidestykke i de forandrin- g61’, som sproget har undergaaet. Man kan have delte meninger om det fra først af heldige i, at landet tabte sit gamle sprog; men der burde ikke nu være nogen meningsforskjel med hensyn til det umuligei at skabe et nyt liv for dette. Der har i Norge hyppig ytret sig en besynderlig lyst til at fortabe sig“i theorier, i Stedet for at tage forholdene, som de ere, og bedømme dem derefter. I vor tid vil man opkonstruere et nyt sprog paa grundlag af de mest antikverede dialekter og tvinge dette ind paa den øvrige befolkning, for hvem hine dialekter ere aldeles ukjendte. Allerede længe før har man paa samme maade dyrket et aldeles opkon- strueret begreb, som kaldtes den norske odelsbonde, men kun for en ringe del havde noget tilsvarende i virkeligheden. Saaledes har ogsaa det fra byerne ud- gaaede moderne maalstræv allerede for hundrede aar siden havt et fuldstændigt sidestykke. “ »Den norske odelsbondex var i det .18de aarhun- drede en yndet talemaade, der hyppig anvendtes af filosofer og digtere. Begrebet var imidlertid sammen- sat af uensartede elementer. Først og fremst var der som grundlag den rent juridiske odelsret, som i juri- stemes øine var end lidet heldig indretning, der især gav anledning til en uendelighed af retStrætter og øde- lagde mangen en bonde. Men for tidens digtere havde den et helt anden betydning, som et værn for den gamle norske frihed, og da digterne, der vende sig til følelsen, have lettere for at vinde Sympathier end juri- ste,rne, som maa vende sig til forstanden, endte ogsaa