Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/18

18 Ofte minde disse om sagaernes beretninger om familiefeider, naar der høres om længe fortsat uven- Skab, om slagsmaal, hvori slægt kjæmper mod slægt. Der er et saadant drabsprov fra omkring 136o, som er ganske oplysende, Der var to brødre, Thorleif og Grjotgard, af hvilke den første længe havde ligget i strid .med Thorivil OrmSsøn. Da brødrene en dag i Mai mødtes med ham paa Hvalen i Lundehered i Nedre Thelemarken, overfaldt de Thorivil; men da han fik hjælp af 4 af sine frænder, gik det galt med brødrene, som begge bleve dræbte. Af drabSprovet sees, at de alle forud vare rustede, baade med sværd og spyd; om en af dem oplyseS, at han havde hjelm paa hovedet. Ganske tilsvarende beretninger høres fra det 17de aarhundrede. I I65I var der et slags- maal mellem nogle bønder fra Slidre og Aurdal i Valdres, hvori bygdepatriotismen spillede en stor rolle. En mand fra Slidre Skrød af, at han havde givet en mand fra Aurdal et økshammerSlag, hvilket blev en tilstedeværende Aurdøl for stærkt, saa at han greb sin økse, en saakaldet halvtynding (ha(fþynna) og dræbte manden fra Slidre. Der ligger en tid af hele 3oo.aar mellem disse slagsmaal. Men det er dog den samme aand, som træffes ved begge leiligheder; det uforsonlige had mel- lem slægter og bygder er fuldstændige sidestykker. Der er imidlertid ingen grund til at tro, at hvis der kunde tænkes bevaret lignende aktstykker fra IO5O, disse da vilde have nogen synderlig forskjellig karak- ter. Den gamle lovgivnings bestemmelser om drab, der tilstode morderen landsvist mod bøder, kunde ikke virke synderlig afskrækkende, og derfor kan der i X