Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/20

2O bygdelaget for aar I649, hvori det heder: »Udi dette fogderi følger ganske faa bønder nogen bygsel Sig selv imellem; thi dersom de med hverandre derom vilde trætte og efterstræbe, foraarsagedes deraf megen ulykke og manddrab, som (disvær) altfor meget sker imel- lem dennem, hvorfor den største part deres ret efter- lader«. Efter denne oplysning have indbyggerne i de forskjellige dele af Raabygdelaget neppe givet The- lebønderne meget efter. Med mindre sikkerhed kan der idenne henseende tales om den almindelige sæde1ighed. Denne havde ikke i den tidligere middelalder været synderlig stor, og den blev heller ikke senere forbedret. Kongehu- sets og de fornemste ætters kvindelige medlemmer vare alt andet end udadlelige. En dame af den høifor- nemme Losneæt, en af landets første og rigeste slæg- ter vedgik aabent, at hun stod’i et utilladeligt forhold til en geistlig mand, og hendes anseelse synes ikke at have lidt noget skaar derved. Maaske har slapheden i denne henseende været noget større end ellers hen- imod reformationstiden og efter-denne; men noget be- stemt lader sig ikke herom afgjøre- af mangel paa til- strækkeligt materiale. “ At der i henseende til den almindelige renslighed var en stærk tilbagegang, er et sikkert, men bek1ageligt faktum. Det kan her være nok at nævne. at badstu- eme gik aldeles af brug; medens der endnui det 16de aarhundrede fandtes mange saadanne i vore byer, har det siden været ilde bevendt dermed. Rensligheden er fra at være en nødvendighed, for en stor del af vort folk bleven en luxus. I denne henseende er det kun til liden hjæ1p, at der paa høitidsaftnerne i en-