Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/32

32 er der næsten blot mørke farver at se. Dette gjælder dog især mændene. Selv ude paa §trilelandet vil man kunne se kvindedragter med lysere og lettere farver, der straks gjøre et livligt indtryk; men hvor saadanne forekommè, vil det dog være regel, at kvindeme have en mørkere trøie, der, naar de færdes ude, kan træk- kes udenpaa det lysere liv. Thi det er især brystet, hvor disse mere livlige farver finde sin plads; skjørtet er nemlig hos kvindeme næsten altid mørkt, ligesom mændenes dragt. Den almindeligste af de mørke farver er den sorte; at faa vadmelet farvet sort er ikke vanskeligt, og da farven er den mest praktiske, finder den ogsaa stor anvendelse hos den del af det norske fo1k, der lever af jorden eller af søen. Det sorte vadmel bli- ver dog ofte et kostbart stof For at give det et finere udseende har det saaledes i mange bygder væ- ret almindeligt at presse det i folder, hvorved det be- tydelig fordyres, men ogsaa ofte bliver mere Staseligt. Denne mode holder sig fremdeles paa et par steder, men bliver efter- denne dag vel neppe synderlig gam- mel. I det r8de aarhundrede synes den at have havt udbredelse over de fleste indlandsbygder i Kristians- sands stift, navnlig ved det tøi, hvoraf man forfær- digede de der almindelige benklæder. Nu finder dette nok udelukkende sin anvendelse til stasskjørter, hvilke saaledes kunne blive temmelig dyre. I Sætersdalen forekommer dette pressede, folder-ige tøi endnu almin- delig i de sorte skjørter, som kvindeme tage paa sig, naar de skulle vise sig udenfor sit hjem. Foruden den hvide og sorte vil man i voreældre dragter neppe støde paa andre farver end grønt og