42b Namdalen, mangler nu spænderne; forsaavidt der har været saadanne, da have de rimeligvis kun været smaa. Strømperne have næsten overalt været meget tykke, og selvfølgelig næsten altid af „uld. De vare gjerne hvide og ofte strikkede med megen kunstfær- dighed efter vakre mønstre. Formodentlig har det paa mange Steder været almindeligt, at strømperne, der i Sætersdalen kaldtes »læggesokker«, ikke havde fod. Men gik da med lidt hø eller halm iskoene og kunde om vinteren tage nogle filler eller klude om de nøgne fødder. Idet knæbenklæder i lang tid næsten overalt hørte til mandsdragten, var det naturligt, at man lagde meget arbeide paa strømperne. En egen sort strømper ere de, som kvinderne i Nedre Thelemarken bruge ved festlige anledninger. Medens kvinderne i Sætersdalen sætte stor pris paa at have smukke fødder og efter sigende endog skulle være meget flinke til at komme naturen tilhjælp med kunStens midler, hvor hin ikke strækker til, er opfat- ningen i Thelemarken en helt anden. Her skal nem- lig strømpen aldeles skjule fodens former og derfor er den som en liden Sæk, hvori benet stikkes ned, og som derpaa bindes ved knæet. Disse strømper slænge under gangen frem og tilbage, og gjøre efter almindelige begreber en høist uheldig –virkning, medens de rimeligvis paa Stedet selv ansees for den høieste skjønhed Som oftest forarbeides nu disse strømper af klæde, for det meste af sort, undertiden af blaat, og de ere paa si- derne gjerne udsyede med rig søn1 i stikkende farver. Her har man hele rokokotidens smag, baade i form og farve. Det er fremmede for-billeder, der ere gjengivne med nogen originalitet. Selve denne mode
Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/42
Denne siden er ikke korrekturlest